En kandidatgrad i tysk sprog og litteratur, efterfulgt af en uddannelse i tandlægevidenskab – og nu denne blog?
Umiddelbart virker det som en mærkelig kombination. Men oversættelse er faktisk et gennemgående tema. Ud over mit praktiske arbejde som tandlæge har jeg oversat forskellige medicinske artikler og bøger. Fra et oversættelsesteknisk synspunkt vejer indholdet tungere end formen i medicinske oversættelser, hvilket er meget forskelligt fra litterære oversættelser, som jeg beskæftigede mig med under min uddannelse til litterær oversætter i tysk på Vertalersvakschool.
De litterære oversættelser gav mig lyst til mere, og efter et par års bachelorstudium i skandinavistik ved UvA med dansk som hovedfag var jeg sikker: oversættelse af dansk litteratur var det, jeg ville.
Under studiet i skandinavistik arbejdede jeg på opfordring af den entusiastiske underviser Anders Bay allerede med oversættelsen af Clara Raphael: Tolv Breve af Mathilde Fibiger fra 1851. Af forskellige årsager blev dette projekt lagt på hylden, men i mellemtiden blev det stadig tydeligere, hvor min fascination ligger: litteratur fra groft sagt perioden 1830-1930.

Jeg vil ikke benægte, at denne fascination i høj grad næres af en rosenrød nostalgi efter fortidens storhed, men jeg er også klar over, at meget af det, jeg som kvinde i dag tager for givet, skyldes indsatsen fra forfatterinder, der for 150 år siden turde stikke hovedet frem og bruge deres pen som våben til at kæmpe for disse rettigheder og give udtryk for de gærende følelser af utilfredshed i samfundet. En oversættelse af nogle af disse 'pennefrø' som en slags posthum hyldest til disse modige kvinder forekommer mig derfor helt på sin plads.