På jagt efter Torelore (2) – Den grønne ø

Udgivet den af
6
Karin Michaëlis. Akvarel af mig selv.

Det forrige indlæg, Torelore 1, er en rekonstruktion af forfatteren Karin Michaëlis' liv, hvor jeg ønskede at vise, hvordan liv, ideologi og arbejde var tæt forbundet hos hende. Del 1 handler også om Torelore, symbolet på en fredelig verden.
I ungdomsbogen Den grønne ø(Den grønne ø) synes alt, hvad der drev og formede Karin Michaëlis, mere eller mindre at samles. Det skulle blive en af hendes sidste romaner. Derefter engagerede hun sig under 2. verdenskrig som en sand ambassadør for en bedre verden og arbejdede utrætteligt for at udbrede fredstanken gennem foredrag og reportager til aviser og magasiner. Efter krigen var det tid til at gøre status over sit liv i den engelsksprogede selvbiografi Little troll, efterfulgt af en omfangsrig, tredelt dansk selvbiografi Vidunderlige verden (Fantastisk verden).
Men nu i denne artikel vil jeg sætte fokus på den fænomenale roman Den grønne ø, som efter min mening ikke står tilbage for en klassiker som Robinson Crusoe.

Læs videre →

På jagt efter Torelore (1) – Et forfatterportræt af Karin Michaëlis

Udgivet den af
4
Karin Michaëlis kigger ud over vandet ved Thurø.

Nogle bøger suger dig ind og slipper dig ikke igen. Det skete for mig, da jeg læste ungdomsbogen Den grønne ø (Den grønne ø) af Karin Michaëlis.
Hvor er det da specielt at stå på det sted, hvor forfatteren kiggede ud over vandet og fandt inspiration. At se huset Torelore, hvor hun oplevede så meget, og skrivebordet, hvor hun skrev.
Jeg var på Thurø, en lille ø syd for Fyn, som dannede rammen om denne fascinerende roman.

Denne gang er det en todelt serie: I dette indlæg vil jeg især skitsere et billede af Karin Michaëlis' verden og drivkræfter, hvor hendes tredelte selvbiografi Vidunderlige Verden (Fantastiske verden) var en rig kilde til information.
I del 2 er Den grønne ø i centrum .

Læs videre →

Fra engel til bølle i hundrede års børnelitteratur

Udgivet den af
3

Ungdomslitteratur. Hvad er det egentlig? Van Dale kalder det, ligesom ungdomslitteratur, for "bøger specielt for unge". Det er altså et bredt begreb, som kan fortolkes på mange måder. Den vage afgrænsning er dog forståelig – børne- og ungdomsbøger kan jo dække et meget bredt område fra læring til underholdning. Derudover ændrer børneopfattelsen sig med tidens ånd.
Efter min mening er en børne- eller ungdomsbog (for nemheds skyld samler jeg disse betegnelser under overskriften "ungdomslitteratur" eller "ungdomsbøger") kun en god bog, hvis den taler barnets sprog og er tilpasset barnets udviklingsniveau med hensyn til tema og sprogbrug. Man ønsker egentlig ikke andet end at unge bliver entusiastiske læsere og dermed lærer at se ud over grænserne for deres egen lille verden.
På et af de bogmærker, som den lokale boghandel her med uformindsket optimisme sætter i bøgerne, står der: En dag læste jeg en bog, og hele mit liv ændrede sig. Måske en naiv illusion, men det er en smuk tanke. Og jo tidligere man begynder at læse, jo bedre, ikke sandt? Heldigvis er der i dag et overvældende udbud af ungdomsbøger.
Men hvordan var det egentlig førhen? Havde Danmark i det 19. århundrede overhovedet nogen ungdomslitteratur af betydning? Og hvilken rolle spillede kvindelige forfattere i den sammenhæng?

Læs videre →

En passionsblomst mellem kålen

Udgivet den af
3

1850. Ekkoet af Gyllembourgs uhøjtidelige hverdagsfortællinger hang stadig i luften. Resignation og tilfredshed, fredeligt hjemligt lykke var credoet.
Indtil pludselig i december 1850 en helt anden, indtil da ukendt lyd skabte stor opstandelse: den anonyme udgivelse af en brevroman fuld af Jeanne d'Arc-lignende kampånd under titlen Clara Raphael, Tolv Breve (Clara Raphael, tolv breve).

Læs videre →

Petuhschnack på en Butterfahrt

Udgivet den af
Svare


Fra Flensburg i Slesvig-Holsten med færgen over Flensburgsfjorden til Sønderborg i Danmark er et populært og hurtigt alternativ til toget. Det er stadig lige så godt som i det 19. århundrede.
Da jeg for nylig sad og planlagde den rejse på kortet, kom jeg til at tænke på det tidligere bydialekt i Flensburg, det mærkelige tysk-danske pludder, der muligvis opstod på færgerne over Flensburgsfjorden.
Denne gang er der ikke tale om et forfatterportræt eller en boganmeldelse, men en sproglig udflugt til det 19. århundredes Flensburg.

Læs videre →

Bitterhed som litterært motiv

Udgivet den af
1

Den katastrofeturist i os nyder hemmeligt nogle gange skandaler. At udnytte andres personlige tragedier er dog et helt andet niveau. Alligevel sker det. Især i litteraturen. Tænk på Henrik Ibsen, der skabte den kvindelige hovedrolle i skuespillet Et Dukkehjem (Et dukkehjem) efter en levende model, Laura Kieler. Med al respekt for denne store forfatter kan man ikke benægte, at han skabte furore med det, mens hans muse mistede sit gode navn, sit hjemlige lykke og sin sjælefred. Men Kieler tog revanche.

Læs videre →

Magdalene Thoresen: en 'julet viking' der mistede sit hjerte til Norge

Udgivet den af
1

Det forbløffer mig stadig, at nogle forfattere stadig læses efter generationer, mens andre, der var meget kendte i deres egen tid, efterhånden er gledet i glemmebogen. For det danske sprogområde har Thomasine Gyllembourg og (den øvrigt norskfødte) Amalie Skram vist sig at være varige navne, hvad angår det 19. århundrede. Tæt fulgt af Erna Juel-Hansen og også Olivia Levison.
Men hvis man blandt kendere nævner navnet Magdalene Thoresen, der har omkring 20 bøger på sit navn, bliver man mødt med et tomt blik. Og så skal man tænke på, at filologen Anton Andersen i et overblik fra 1896 (se tekstboksen nederst i denne artikel)1 Magdalene Thoresen i samme åndedrag som Skram. Det gjorde flere på den tid, selvom der også var forbehold: trods alt sit talent som forfatter kunne hun ikke "måle sig med Skrams genialitet".2

Læs videre →

En skurrende familiescene fra 1856

Udgivet den af
Svare

Teater.
Når tæppet går op, udfolder der sig så at sige et tableau vivant. Det ser ud, som om det ikoniske familieportræt, som Vilhelm Marstrand malede af familien Heiberg i 1870, kommer til live.
På dette maleri rekonstruerede Marstrand den mulige familiesituation omkring 1845, da personerne var på toppen af deres berømmelse. Johan Ludvig Heiberg, den alment respekterede 'kulturpave', hans hustru, den berømte skuespillerinde og publikumsfavorit Johanne Luise, samt grande damen inden for den litterære genre 'en hverdagshistorie', Heibergs mor Thomasine Gyllembourg. På væggen hænger det portræt af Gyllembourg, som Jens Juel malede af hende omkring 1790. Et Biedermeier-ideal om hjemlig fred. (Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om disse personer, se her og her.)

Men intet er, som det ser ud.

Familien Heiberg samlet på et maleri af V. Marstrand (1810-1873), 1870.
Læs videre →

When travelling, you become a different person

Udgivet den af
Svare

Sommer. En periode af året, der for mange er præget af rejser, væk fra hverdagens hektiske tempo og rutine. Fra grand tour til weekendudflugt udvider den anden verden din horisont, hvis du er åben for det.
Det var sikkert ikke anderledes for danske forfattere i det 19. århundrede, men der er ikke meget dokumentation for det. Jeg har ikke kunnet finde en dansk Mary Wollstonecraft. Olivia Levison har dog skrevet et par rejseindtryk om Prag, Wien og Tyrol for tidsskriftet Nutiden under pseudonymet Silvia Bennet. Disse rejsebeskrivelser stammer næsten uden undtagelse fra 1880.
Levison viser sig fra en overraskende ny side i disse rejseberetninger. Den normalt så alvorlige forfatter er her en lærd, nysgerrig observatør med en flydende, malerisk pen. "På rejse er jeg et andet menneske," skrev hun med den nødvendige selvindsigt til Erik Skram.

Nedenstående uddrag stammer fra rejseberetningen Herinneringen aan Praag(Minder fra Prag). Her begiver hun sig, utvivlsomt med et eksemplar af den berømte Baedeker-rejsevejledning i hånden, til Josefstadt (Josefov), det jødiske kvarter i Prag. Det, hun så der, må have rørt hende dybt med sine jødiske rødder.
Det var Prag i 1880, før det daværende jødiske kvarter blev omlagt og gennemgik en gennemgribende sanering. Rig historie og grå menneskelig elendighed gik hånd i hånd.

Læs videre →

Flair og fantasi i oversættelser af Dien Logeman og Pauline Klaiber

Udgivet den af
1

Omkring 1900 var skandinavisk litteratur overraskende populær uden for Skandinavien takket være sprogets friskhed og idéerne. Da det kun var forbeholdt få udvalgte at læse værkerne på originalsproget, spillede oversættere en vigtig rolle som 'kulturformidlere'. Den hollandske oversætter Dien Logeman-van der Willigen var en af dem. For sine enestående fortjenester inden for oversættelse modtog hun både en finsk og en dansk medalje. I det tyske sprogområde var Pauline Klaiber-Gottschau en fremtrædende skikkelse af samme kaliber.
Det virkede derfor interessant at sammenligne Logemans og Klaibers oversættelser. I dette indlæg vil jeg se nærmere på deres oversættelse af Inga Heine af J. Blicher.

Læs videre →