Kveð eg grund, sem kærst er mér
Farvel, mit land, som er mig kærest
Undína, 1873
Arborg, Siglavik, Markland, Selkirk og bycentret Gimli1 – en række stednavne med umiskendelig islandsk couleur locale. Men så er det et stykke Island i Canada. Nej, ikke det topografiske aftryk af vikingernes spektakulære ekspedition, der omkring år 1000 slog lejr i Newfoundland.2 Det drejer sig om et område, der ligger et stykke inde i landet, langs vestkysten af Lake Winnipeg. Det minder om emigrationsbølgen fra Island i slutningen af det nittende århundrede, der skyldtes de samme push- og pull-faktorer, som også andre steder i Europa havde drevet horder af flygtninge til det forjættede land: økonomisk krise, arbejdsløshed, mislykkede høst, sult. I Island var der desuden mangel på egnet jord til nye landbrug, blandt andet på grund af en nylig vulkanudbrud. I 1870 valgte en håndfuld unge islændinge derfor at sætte sejl på havet i søgen efter beskæftigelse.
Læs videre