Det forrige indlæg, Torelore 1, er en rekonstruktion af forfatteren Karin Michaëlis' liv, hvor jeg ønskede at vise, hvordan liv, ideologi og arbejde var tæt forbundet hos hende. Del 1 handler også om Torelore, symbolet på en fredelig verden.
I ungdomsbogen Den grønne ø(Den grønne ø) synes alt, hvad der drev og formede Karin Michaëlis, mere eller mindre at samles. Det skulle blive en af hendes sidste romaner. Derefter engagerede hun sig under 2. verdenskrig som en sand ambassadør for en bedre verden og arbejdede utrætteligt for at udbrede fredstanken gennem foredrag og reportager til aviser og magasiner. Efter krigen var det tid til at gøre status over sit liv i den engelsksprogede selvbiografi Little troll, efterfulgt af en omfangsrig, tredelt dansk selvbiografi Vidunderlige verden (Fantastisk verden).
Men nu i denne artikel vil jeg sætte fokus på den fænomenale roman Den grønne ø, som efter min mening ikke står tilbage for en klassiker som Robinson Crusoe.
