Fantasi er en mulighedsdimension af virkeligheden.
Stefan Hertmans1
Afslutningen på romanen Alt for Fædrelandet af Massi Bruhn, som jeg skrev om i mit forrige indlæg , åbnede et vindue med udsigt til en bedre verden, en verden uden krig. Utopia.
Indtil videre var virkeligheden i det daværende her og nu mere genstridig, og det utopiske, imaginære, drømte land var ikke blevet mere konkret. Dengang ikke, og slet ikke nu. Men skal en verden også være konkret og sanseligt observerbar for at være sand?
Har Couperus ret, når han gerne koketterede med at fremstille sig selv som en løgner med sin fiktion?2 En kvalifikation, der står i skarp kontrast til, hvad hans samtidige og kollega Jacobus van Looy sagde om fantasi: "Hvilke smukke sandheder gik os også forbi i fortidens fantasi."3
Fiktion har tilsyneladende sin egen sandhed.