Bemærkelsesværdigt.
Det sker ikke så ofte, at en litteraturkritiker stikker hovedet frem for en debuterende forfatter, udglatter begynderfejl, finpudser og sletter, indtil teksten er klar til udgivelse, og tilføjer et rosende forord som prikken over i'et.
Den ellers så skeptiske Georg Brandes, der elskede kvinder, men ikke deres skrifter, gjorde det med den indtil da helt ukendte Adda Ravnkilde. I hvert fald efter hendes død.
Var Ravnkilde virkelig så genial, som Brandes gav indtryk af? Eller var hun snarere en debutant med startvanskeligheder? Tid til nærmere undersøgelse.