Ungdomslitteratur. Hvad er det egentlig? Van Dale kalder det, ligesom ungdomslitteratur, for "bøger specielt for unge". Det er altså et bredt begreb, som kan fortolkes på mange måder. Den vage afgrænsning er dog forståelig – børne- og ungdomsbøger kan jo dække et meget bredt område fra læring til underholdning. Derudover ændrer børneopfattelsen sig med tidens ånd.
Efter min mening er en børne- eller ungdomsbog (for nemheds skyld samler jeg disse betegnelser under overskriften "ungdomslitteratur" eller "ungdomsbøger") kun en god bog, hvis den taler barnets sprog og er tilpasset barnets udviklingsniveau med hensyn til tema og sprogbrug. Man ønsker egentlig ikke andet end at unge bliver entusiastiske læsere og dermed lærer at se ud over grænserne for deres egen lille verden.
På et af de bogmærker, som den lokale boghandel her med uformindsket optimisme sætter i bøgerne, står der: En dag læste jeg en bog, og hele mit liv ændrede sig. Måske en naiv illusion, men det er en smuk tanke. Og jo tidligere man begynder at læse, jo bedre, ikke sandt? Heldigvis er der i dag et overvældende udbud af ungdomsbøger.
Men hvordan var det egentlig førhen? Havde Danmark i det 19. århundrede overhovedet nogen ungdomslitteratur af betydning? Og hvilken rolle spillede kvindelige forfattere i den sammenhæng?