Omkring 1870 blev det litterære Danmark brat vækket fra sin romantiske drøm om harmoni af den unge litteraturkritiker Georg Brandes, der havde åbnet sine øjne og ører i det pulserende Paris og Berlin og vendte tilbage til Danmark fuld af moderne ideer. Væk med den moralistiske sløvhed og det fastlåste konservatisme: engagement, det var det, moderne litteratur skulle handle om, 'at sætte problemerne under debat', eller med andre ord, litteraturen skulle tage aktuelle samfundsproblemer, misforhold og tabuer op som tema og sætte dem til diskussion. Med forskellige publikationer og foredrag tiltrak Brandes som initiativtager til den nye litterære strømning det moderne gennembrud en hel skare af engagerede forfattere , der, inspireret af forfattere som de franske Zola og Flaubert, stræbte efter en sandfærdig gengivelse af virkeligheden, uanset hvor rå den var, i deres værker.

Der var masser af samfundsproblemer i det danske konservative, patriarkalske samfund omkring midten af^1800-tallet. Alene kvindens rolle kunne give anledning til diskussion og debat. Man kunne forvente, at mange kvindelige forfattere ville gribe chancen for at tage pennen i hånden og kritisere det skæve forhold mellem mænd og kvinder. Ifølge bevaret korrespondance og andre vidnesbyrd var der flere kvinder blandt Brandes' "adepters", men... hvilken betydning og værdi havde deres værker? Brandes giver i ingen af sine talrige monografier og oversigtsværker plads til samtidige kvindelige forfattere. En søgning på internettet afslører imidlertid hurtigt et væld af værker af kvindelige forfattere i Brandes' kreds, såsom Olivia Levison, Vilhemine Zahle, Erna Juel-Hansen, Amalie Skram og mange andre. Alle sammen kvinder, der havde noget på hjerte og absolut ikke fortjente at blive skubbet til side af Brandes til fordel for deres mandlige kolleger, fordi de, som han udtrykte det, ganske vist havde gode ideer, men simpelthen ikke havde talent. Ifølge Brandes var det ikke Kunst med stort K, de skabte. Er det det stigma, der stadig klæber til mange værker af kvindelige forfattere i dag? At kvinder ikke skaber andet end kvindelige romaner, "dame-litteratur"? Også i den danske litterære kanon, der nu bruges i gymnasiet, er der ikke medtaget kvindelige forfattere fra anden halvdel af^1800-tallet.

Det er på høje tid, uden nogen videnskabelig, litterær eller kunstnerisk prætense, at bringe disse kvinder ud af glemslen, så læseren selv kan danne sig en mening. I en variation af et gammelt ordsprog om, at et menneske dør to gange: første gang, når hjertet holder op med at slå, og anden gang, når hans navn ikke længere nævnes, vil jeg for forfattere omskrive dette til, at de dør en anden gang, når deres værker ikke længere læses.

I denne blog fokuserer jeg derfor på danske kvinder, der har udgivet værker i perioden fra 1830 til omkring 1930, altså også fra perioden før og efter det moderne gennembrud. Det gør jeg i vilkårlig rækkefølge i form af forfatterportrætter, (uddrag af) oversættelser, boganmeldelser og relaterede emner. Billederne af forfatterne er for en stor del skitser, som jeg selv har lavet på basis af originalt billedmateriale med grafit, kridt, trækul eller akvarel.