Fra Flensburg i Slesvig-Holsten med færgen over Flensburgsfjorden til Sønderborg i Danmark er et populært og hurtigt alternativ til toget. Det er stadig lige så godt som i det 19. århundrede.
Da jeg for nylig sad og planlagde den rejse på kortet, kom jeg til at tænke på det tidligere bydialekt i Flensburg, det mærkelige tysk-danske pludder, der muligvis opstod på færgerne over Flensburgsfjorden.
Denne gang er der ikke tale om et forfatterportræt eller en boganmeldelse, men en sproglig udflugt til det 19. århundredes Flensburg.

Historisk tosprogethed

Grænsebyen Flensburg i den tyske delstat Schleswig-Holstein har historisk set haft et tæt sprogligt kontakt med Danmark. I Flensburg har man altid talt begge sprog, hvilket fremgår af et dokument fra 1531: "I Flensborg taler man Danske og Tyske til hobe" (I Flensburg taler man dansk og tysk sammen).1 Sydjysk var den dominerende sprog i området, indtil sproget for handel og administration i store byer som Flensburg omkring det 14. århundrede skiftede til nedertysk (især Lübeck-varianten) under indflydelse af Hanseforbundet, mens sydjysk forblev talesproget for almindelige folk og landbefolkningen. Sydjutisk havde ikke meget prestige. I den forbindelse talte tyskerne endda om "die jütische Erbkrankheit" og "Rabendänisch".2 I det 16. århundrede blev højtysk det dominerende sprog i det offentlige rum ved siden af standarddansk (rigsdansk). Indtil 1864 hørte Schleswig til Danmark, derefter kom det under preussisk herredømme og blev i 1871 indlemmet i det tyske rige. I Dybbøls sorg skrev jeg allerede om det turbulente fortid i det dansk-tyske grænseområde. I Versailles-traktaten blev det fastlagt, at grænsen til Danmark skulle ligge lige nord for Flensburg. Dansken blev derefter hurtigt fortrængt af tysk i Slesvig. I hvert fald for så vidt angår det sprog, der blev pålagt ovenfra. Uformelt talesprog har sine egne regler. 

Petuhtantes

Fra slutningen af det 19. århundrede til omkring første verdenskrig blev der i Flensburg talt et specifikt bydialekt med danske og tyske træk: det såkaldte Petuh (mulige synonymer: Petuhtanten-deutsch, Petuh-schnack, Petuh-tysk, Petuh-dänisch).
Udtrykket Petuh er sandsynligvis en slags folkelig etymologisk forvanskning af 'partout'. Historien fortæller, at ældre damer i Flensburg i det 19. århundrede for en beskeden sum købte et sæsonkort (passe-partout), som gav dem ubegrænset adgang til at sejle frem og tilbage i Flensburgsfjorden på en såkaldt 'Butterfahrt' på en dampbåd. Uden pas og toldformaliteter (før 1920 var både den nordlige og den sydlige side af Flensborgsfjorden preussisk område, og der var ingen toldafgifter) kunne man på en "Butterfahrt" tage en kort tur til udlandet for at handle billigt og indføre varerne i Tyskland uden toldafgifter. Dette gjaldt især det billige danske smør.  Siden 1999 har sådanne ture ikke længere været tilladt, da det ikke er foreneligt med EU-lovgivningen. De damer, der sad på dampbådene i et blandet dansk-tysk selskab og sludrede (tysk: schnacken), blev lidt nedladende kaldt "Petuhtanten". Deraf betegnelser som: "Petuhtante-dänisch", "Petuhtanter-tysk", "Petuh-schnack".

Petuh er først og fremmest en mundtlig sprogvariant, men der findes også nogle private breve fra det 19. århundrede, der er bevaret på petuh. Denne sprogvariant er nu, i 2025, truet af udryddelse, da kun en håndfuld indbyggere i Flensburg behersker den. Der var en gruppe af indfødte talere af petuh, der værnede om denne variant via deres hjemmeside petuhschnacker.de, men denne forening synes nu at være ophørt med at eksistere. I hvert fald kan man ikke længere besøge den pågældende hjemmeside. På Facebook var disse Petuhschnacker aktive indtil 2012. I det sidste Facebook-indlæg blev det stolt annonceret, at man kunne slå op i en Petuh-ordbog på hjemmesiden, men med nedlæggelsen af hjemmesiden kan det ikke længere kontrolleres. I de sidste årtier var det især lokale komikere, der i deres optrædener gerne fremstillede bestemte typer ved at lade dem tale Petuh. En populær kvindelig Petuh-komiker var "Humoristin und Parodistin" Gerty Molzen. I 1964 udgav hun bogen Petuhfahrt nach Glücksburg, skrevet på Petuh, om en række Petuhtantes' snak på deres tur over Flensburg-fjorden.
Det lokale turistbureau har dog stadig særlige rundvisninger på Petuh på programmet.
Byens dialekt synes nu primært at give aktiviteterne et legesygt og folkloristisk præg.

Hvis du vil vide, hvordan Petuh lyder, kan du klikke på følgende lydklip for at høre et uddrag.

Klassificering?

Det er diskutabelt, om der i betragtning af den historiske tosprogethed i Flensburg er tale om sproglig interferens, eller om man skal betragte Petuh som et blandingssprog, et kontaktsprog, et historisk overgangssprog, et geolekt eller måske et sociolekt eller gruppesprog. Bock kalder det 'Niederdeutsch auf dänischem Substrat'³. Fredsted taler om 'pidgin', om en 'primitiv' form for tysk⁴ mens Jahr bruger udtrykket 'kreoloidsprog'.⁵ Generelt er kreolsprog og pidgin begreber, der relateres til koloniale forhold. Ifølge lingvister har pidgin-sprog og kreolsprog imidlertid ingen genetisk slægtskab, mens dansk og tysk begge er germanske sprog. Pidgin er et forenklet, improviseret sprog, som befolkningsgrupper, der ikke taler et fælles sprog, kan bruge til at kommunikere med hinanden, en simpel form for lingua franca. I de følgende generationer (som lærer pidgin-sproget som modersmål) kan dette pidgin-sprog få mere struktur og en simpel grammatik. I så fald taler man om kreolsprog. Som regel drejer det sig om ordforrådet fra det 'overlegne' sprog, der flettes sammen med grammatikken fra det 'underlegne' sprog. I dette lys kan en kreoloid betragtes som et kreolagtigt sprog, der ikke nødvendigvis har haft et pidgin som grundlag. Karakteristisk for pidgin- og kreolsprog er et forenklet sprogligt system, hvor ordforrådet stort set er det samme som det 'herskende' sprog, og den enkle grammatik er den samme som den herskede sprogsamfunds.
Petuh er stort set baseret på et tysk ordforråd, selvom der også er mange ord med danske og især sydjyske rødder. Grammatikken er i høj grad baseret på dansk. Men brugen af begreber som pidgin og kreolsk sprog forekommer mig bestemt ikke passende for Petuh, da det ville placere dansk, tysk og Petuh i en kolonial sammenhæng. På den anden side er det rigtigt, at Petuh ligesom pidgin ved første øjekast fremstår som et livligt, men barnligt og skævt sprog i en slags tantebetjestil, spækket med quasi-nonsensord.
Det er som om Petuh smider alle konjunktioner, præpositioner, kasus, grammatiske køn og ordstillingsregler i en bunke og trækker fra den efter behag. Alligevel synes der at ligge en vis logik bag nogle grammatiske konstruktioner.

Nogle typiske Petuh-ord:

so'n Aggerwars: sikken stress
tummelum: forvirret, forvirret
gaffen: råbe 
Dikkenissenanstalt: diakonissesygehus
figellinsch: snu 
moin moin: dag, hej 
 ohauerhauerha: udbrud af forbløffelse, du godeste 
ichittechitt: guttegut, almægtige

Det overraskende ord 'un'

Det kan være interessant at illustrere nogle typiske grammatiske konstruktioner i petuh ved hjælp af et par sætninger fra den 31 sider lange bog Petuhfahrt nach Glücksburg.

[…] Jeg sagde: "Stine, må jeg låne din springform og bage en kage i den?" – "Ja, du kan gerne låne den," sagde hun, "men ikke lige nu, for jeg har taget den med til min mands gravsted på Leichenfeld v Mühlenstrasse, og der står den nu med kartoffelblomster i. Men i efteråret kan du få den. Så er den ledig til at bage i". (s. 10)

Det mest iøjnefaldende er den afvigende brug af 'un'. (un baggen ein Stopfkuchen in). 'un' betyder 'og', men bruges også meget ofte i betydningen 'for at'.
For indbyggere i Flensburg vil der ikke have været nogen forskel mellem udtalen af det danske'og'(ned. 'en') og'at'for en infinitiv form af verbet (ned. 'om te'). Begge udtales som en kort o, fonetisk /ɔ/, hvilket betyder, at 'at' og 'og' er smeltet sammen med de tyske modstykker 'um' og 'und' og forvekslet til 'un'. Denne sammensmeltning af ord, der lyder ens, men har forskellig betydning, er et flot eksempel på Flensburgs sproglige forvirring, der viser, at et dialekt først og fremmest opstår i mundtlig kommunikation.

Betydningen af 'un' som 'om' (altså analogt med det danske 'at') forekommer mindst 35 gange i den pågældende anekdote og kan bruges både efter en verbform og et navneord.

[…] ein Springform un baggen ein Stopfkuchen in. (s. 10) (Dansk: En springform til at bage en kage i. Tysk: Eine Springform um darin ein Stopfkuchen zu backen).

[…] lass uns szehn un chriegen Szitzcheliegenheit auf dies vuller Schiff.(s. 5) (Dansk: Lad os se/forsøge at finde en siddeplads på dette fulde skib. Tysk: Versuchen wir, (um) einen Sitzplatz auf diesem vollen Schiff zu bekommen .)

Nun brauch ich kein Szeit mehr für un putzen das un legen in Wasserglas. (s. 18) (Dansk: Nu har jeg ikke længere tid til at børste [gebisset] og lægge det i et glas vand. Tysk: Nun brauche ich nicht länger Zeit um [das Gebiss] zu bürsten und in ein Glas Wasser zu legen)

[…] da müssen militärs hin un bringen Farbe […] s. 23) (Dansk: Da skal soldater hen for at bringe farve […] Tysk: Da müssen soldaten hin um Farbe zu bringen [.

P-strand

'Un baggen ein Stopfkuchen in'indeholder ud over den afvigende 'un'-konstruktion også P-stranding. P-stranding (Preposition Stranding) er en grammatisk konstruktion, hvor et præposition ikke står ved den tilhørende bestemmelse. Dansken tillader ligesom andre skandinaviske sprog og engelsk brugen af løse ('stranded') præpositioner i slutningen af sætningen: 'Det er noget jeg tænker på'. (Det er noget , jegtænker på/tænker over ). På nederlandsk er dette kun muligt i begrænset omfang, eller P-stranding findes ved siden af den sammenkædede ordstilling, for eksempel: "Daar heb ik geen probleem mee/Daarmee heb ik geen probleem" (Det har jeg ikke noget problem med/Det har jeg ikke noget problem med). På tysk anses brugen af et adverbium med præposition for korrekt, såsom "daran", "darauf" og "damit". P-stranding i højtysk er ukorrekt, for eksempel: "* Da habe ich kein Problem mit."

Petuh følger herved dansk, både med og uden tilhørende bestemmelse.

[…] ein Springform un baggen ein Stopfkuchen in. (s. 10) (Dansk: En springform til at bage en kage i.Tysk: Eine Springform um darin ein Stopfkuchen zu backen).

[…] da haben wir bei unszers Männers kein Last mit. (s. 30) (Dansk: Da har vi ved vores mænd ingen problemer med. Tysk: Damit haben wir bei unseren Männern keine Probleme.)

---

1. Citeret efter Jahr, Ernst Håkon, red. Språkkontakt: innverknaden frå nedertysk på andre nordeuropeiska språk: forskingsprogrammet Norden og Europa. København : Nordisk Ministerråd, 2000, s. 141.
2. Fredsted, Elin. ”Multilingualism and longitudinal language contact in the German-Danish border region.” Language Typology and Universals, nr. 66(4), 2013: henholdsvis s. 37 og 45.
3. Bock, Karl Nielsen:Niederdeutsch auf dänischem Substrat : Studien zur Dialektgeographie Südostschleswigs, København og Marburg, 1933.
4. Fredsted, s. 29.
5. Jahr, s. 139-40.